Jazzkvinder kommer til Fringe Jazz Fest

May 30th 2018

Der vil være et væld af internationalt anerkendte kvindelige musikere når Tank and the Bangas(US), Kokoroko (UK), Meschiya Lake (US), Tricia Boutté (US) og Sasha Masakowksi (US) går på scenen. Tank and the Bangas fra New Orleans har imponeret verden over med deres innovative og originale blanding af hiphop, soul, funk, R’n’B og spoken word. Takket være deres unikke stil vandt bandet prisen som det bedste ”Rhythm and Blues Band” og forsanger, Tarriona ”Tank” Ball, blev kåret som ”Best Female Performer” ved dette års New Orleans Big Easy Awards. Kokoroko er et kollektiv af unge musikere fra Londons sprudlende undergrundsscene.
Og så skal vi ikke glemme stjernesolister som Tricia Boutté, Sasha Masakowski og Meschiya Lake. Tricia ”Teddy” Boutté er ud af en af New Orleans’s store musikfamilier med internationale anerkendte navne som John Boutté og Lillian Boutté. Meschiya Lake er en musiker man sent vil glemme. Med hendes fabelagtige performances og stærkt tatoverede krop, er hun en fremragende ambassadør for ung traditionel jazz.
Check full program on homepage or livejazz.dk